Åbne arrangementer

ARRANGEMENTER ÅBNE FOR ALLE

Besøger du Aalborg i perioden den 17. - 23. juli, har du mulighed for at deltage i en del af Dans Danmarks og Spillemandskredsens store folkedanser- og spillemandsstævne.

 

Hundredvis af aktive dansere og spillemænd i alle aldre og fra hele landet forventes at strømme til Aalborg, som er værtsby for dette års landsstævne.

Dans, musik, fællesskab, samvær, livsglæde, kulturelle oplevelser og stærke traditioner er centrale dele af landsstævneoplevelsen.

 

Kom og vær med til følgende arrangementer:

  • Åbning af Landsstævnet
  • Opvisning/fællesdans i centrum
  • Opvisning af børn og unge i Vestre Fjordpark
  • Polkaplask – folkedans i vandkanten
  • Kirkekoncert
  • En danseaften med folkedans og spillemandsmusik
  • ”Tøj med traditioner” - særudstilling med folkedragter og tilbehør
  • Find flest folkedanserfigurer i forretningsvinduerne i centrum

Læs mere om arrangementerne længere nede på siden, eller klik her for at printe en oversigt.

 

Læs en kort fortælling om folkedansens og spillemandsmusikkens historie i Danmark:

 

 

OBS. Særudstillingen på Aalborg Historiske Museum åbner allerede d. 29. juni og fortsætter til 31. oktober.

 

Har du lyst til at se programmet for den øvrige del af arrangementet, kan du finde mere info i menuen øverst på siden.

 

Vil du vide mere om dansk folkedans se www.dans-danmark.dk/folkedans/

Får du lyst til at prøve at danse folkedans, kan du finde oplysninger om folkedanser-

foreningerne underDans Danmark på hjemmesiden: www.dans-danmark.dk/folkedans/  

Alternativt kan du kontakte Dans Danmark på tlf. 66185860 eller skrive til

info@dans-danmark.dk, som kan henvise til den nærmeste folkedanserforening

under Dans Danmark.

 

Er det spillemandsmusikken, der har din interesse, se www.spillemandskredsen.dk


Åbning af Landsstævnet

Mandag den 18. juli kl. 15.25 går folkedansere og spillemænd fra Teglgårds Plads til Honnørkajen, hvor stævneåbningen finder sted kl. 16.00. Her vil der være rig mulighed for at se danserne iført deres smukke dragter og lytte til den traditionelle spillemandsmusik. Derudover vil der være taler og fællessang.


Opvisning/fællesdans i centrum

Onsdag den 20. juli kl. 13.30–15.30 vil der være opvisninger på centrale pladser i Aalborg midtby. Nøjagtige tidspunkter og steder vil fremgå af

www.aalborg2022.dk/program/onsdag og blive offentliggjort via opslag på dansestederne. Samme dag kl. 15.00-15.30 vil der være stort folkedansebal på Nytorv, hvor alle er velkomne til at deltage – eller bare kigge på.


Opvisning af børn og unge

Torsdag den 21. juli kl. 14.00-14.30 i Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, Aalborg

Børn og unge giver opvisning i folkedans.

Polkaplask

Torsdag den 21. juli kl. 14.45-15.15 i Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, Aalborg

Polkaplask – dans i vandkanten.  Husk badetøj og håndklæde, hvis du vil deltage i dansen.

Kirkekoncert

Tirsdag den 19. juli kl. 16.30-17.30 i Vesterkær Kirke, Skydebanevej 2, Aalborg

Kom og oplev en kirkekoncert med folkemusik.

Koncerten er under ledelse af Ivan Amtoft, som har udarbejdet et varieret program, der består af melodier komponeret af en af Nordjyllands store koncertmestre fra dansens og folkemusikkens storhedstid.

Billetter á kr. 50,00 sælges fra Landsstævnets informationskontor på Vesterkær Skole, Skydebanevej 1, Aalborg. Åbningstider:

Søndag den 17. juli kl. 14.00-20.00

Mandag den 18. juli kl. 8.00-14.00 og 17.00-22.00

Tirsdag den 19. juli kl. 8.00-12.00

Evt. overskydende billetter sælges ved indgangen til kirken 1 time før koncerten begynder.

En danseaften med folkedans og spillemandsmusik

Søndag den 17. juli kl. 19.30-23.30 i Aalborg Stadionhal, Hal 1, Annebergvej 48, Aalborg

Kom og prøv at danse folkedans til spillemændenes dejlige musik. Har du lyst til kun at se og høre folkedansen og spillemandsmusikken er det også en mulighed.

Billetter á kr. 50 købes ved indgangen. Kaffe/te, sodavand mv. skal købes på stedet.

”Tøj med traditioner” - særudstilling med folkedragter og tilbehør

Onsdag den 29. juni til mandag den 31. oktober på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg

Åbent tirsdag-lørdag kl. 10.00-17.00. Entré voksne kr. 60,00, børn og unge under 18 gratis.

Udstillingen har fokus på den nødvendige undersøgelse af originale dragter og derefter de arbejdsgange, der er nødvendige for at kunne lave en tro kopi af et originalt stykke tøj, således at dragten bliver en god kopi og ikke blot en dårlig efterligning.

Udstillingen vil handle om vævede stoffer, trykte stoffer, pynt på stoffer, strik der er så tæt/fast strikket, at det er som stof. Købestoffer i ulddamask, silkestoffer, bomuldsstoffer, hørstoffer og skind.

Arbejdende værksteder

Ifm. særudstillingen er der tirsdag den 19. juli kl. 14.00 - 16.30 arbejdende værksteder på Aalborg Historiske Museum. Her vises, hvordan man tamburerer (hækler på stof), væver bånd, syr skindbroderi og andet. Besøgende kan også selv prøve kræfter med håndarbejdet.

Konkurrence

Find flest folkedanserfigurer i forretningsvinduerne i centrum


Nærmere info om konkurrencen finder du i folderen, som du finder ved at klikke her.

OVERSIGT OVER ÅBNE ARRANGEMENTER

Klik her for at downloade skemaet til print

FOLKEDANSENS HISTORIE

I KORTE TRÆK

Danske folkedanse er en del af en fælleseuropæisk arv og stammer fra mange forskellige steder, både geografisk og tidsmæssigt. Derfor er dansk folkedans en samling af meget forskellige danse, som hovedsageligt stammer fra tiden mellem 1750 og 1900. Det er f.eks. pardanse, kredsdanse, kvadrilledanse og rækker samt 2-parsdanse og 3-parsdanse og flere andre. Dansene udviklede sig efterhånden til mange forskellige danse med et særligt udtryk, fordi de blev brugt og udbredt af mange mennesker over hele landet i en tid, hvor man ikke havde en video at kigge efter og måtte bruge sin hukommelse når dansen skulle formidles. Nogle danse blev danset mere end andre og har været brugt gennem tiden. Mange af disse danse kunne huskes da man i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at skrive dansene ned på basis af ældre folks hukommelse. Derfor har man i Danmark en af verdens fineste og største samlinger af dans i en folkelig tradition.

SPILLEMANDSMUSIKKENS HISTORIE

I KORTE TRÆK

Spillemænd har altid været i bevægelse. I middelalderen gik de over sø og land for at spille musik, udbrede kendskabet til instrumenterne samt overbringe nyheder.

De optrådte på torve og pladser og spillede for både rig og fattig. Deres instrumenter lignede ikke vores forfinede og dyre instrumenter i dag. De spillede bl.a. på sækkepibe, drejelire, fløjte og tromme og andet slagtøj.

Omkring år 1800 blev instrumenterne forfinede til violin, klarinet og fløjte samt nogle steder obo og cello. De professionelle stadsmusikanter fik indflydelse på bøndernes musikvaner, så middelalderens instrumenter langsomt blev udfaset.

Imellem 1670 – 1849 i enevældens tid fik bønderne ikke længere lov til at være spillemænd og dermed tjene sig en ekstra skilling ved at spille til bryllupper, høstfester og andre gilder. Kun hvis de betalte en afgift til de kongeligt udnævnte stadsmusikanter, var det lovligt.

Hvis bonden ikke selv kunne spille, måtte han heller ikke hyre den lokale spillemand til at spille til fest. De spillemænd, der trodsede forbuddet, fik konfiskeret indtjening og instrument.

Først da Danmark fik den frie forfatning i 1849 blev der også frihed for spillemændene. Da var det også slut med de middelalderlige instrumenter, og spillemandsmusikken udvikledes til det, som vi kender i dag og som for tiden søges bevaret som en levende tradition.

Spillemandsmusik er som sådan ikke det samme som folkemusik, som er bredere defineret. Spillemandsmusik er for eksempel ikke musik til protestsange eller samfundskritik. Spillemandsmusik er musik til folkedanse, som både går hundrede af år tilbage og som er af nyere dato.

Dog gav folkemusikken anledning til spillemandsmusikkens genopståen, da folkemusikken fik en opblomstring i 1970’erne. Fra de gamle spillemænds gode kontakt til de unge i denne periode groede der en ny bevidsthed frem, hvor spillemandsmusikkens frie spil blev til inspiration for de kommende rockmusikere.

Spillemandsmusikken er levende musik, fordi den er brugsmusik.